10’erne har budt på mindfullness og meditation, som det ikke er set i andre årtier. I dag er mindfullness og medtation ifølge visse specialister og medier løsningen på alt fra stress til smerter. Ønsker du sjælero og velvære, så er dette svaret på dit spørgsmål.

Det er der mange coaching- og yogafirmaer, der har fået øje på, og som slår sig sammen med rejsebureauer for at skabe de ideelle betingelser for fred i sjæl og krop gennem wellnessferier. Oftest bliver mindfullness og meditation sat sammen med varme, og derfor er de foretrukne steder ofte Grækenland, Thailand, Middelhavet samt det Sydamerikanske område.

Jeg vil også mene, at raten for succes stiger i varmen. Hvem kan ikke bedre finde ro væk fra hjemmet i idylliske omgivelser? Cikaderne synger og hængekøjerne kalder på, at du skal finde din sjælero der, mens restauranterne tilbereder dit næste velsmagende måltid. Velbekomme.