I sommerhalvåret er det noget nemmere for os at leve sundere og mere aktivt. Solen, lyset og varmen nærmest drager os udendørs og kalder på os. Men der er ingen grund til ikke at foresætte denne gode livsstil, også når mørket og vinteren kommer. Det er indrømmet noget sværere at motivere dig selv, til at komme udendørs og være aktiv, når det er mørkt og regnen vælter ned. Ikke desto mindre er det vigtigt både for vores fysiske men i høj grad også vores mentale helbred at komme ud. og her er tale om daglig bevægelse og gerne ude i det fri.
Bevægelse i det fri
Det er særlig gavnligt, at bevæge sig i det fri, da naturen har en afstressende indvirkning på os mennesker. Her er du i de frie elementer og kan give den ekstra gas. Regn og blæst vil suge alle de bekymrende tanker og dagens gøremål ud af hovedet på dig, og du vil føle dig dejlig tilpas efter en tur i bad.