Vi elsker vores kæledyr og vi elsker at tage billeder af dem og poste på de sociale medier. Hver dag deler vi billeder af vores elskede dyr når de sover, spiser, fjoller eller er nuttede. Hunde og katte er de mest populære kæledyr i Danmark. Man taler ofte om hundepersoner versus kattepersoner og der er en opfattelse af man enten er det ene eller det andet. Mange har oplevelsen af at hundepersoner og kattepersoner hader hinanden og i nogen tilfælde er det sandt. Mange hundeelskere er vrede over at katte får lov til at gå fri og skide i deres blomsterbede og mange kattemennesker er vrede over at hunde gøer og truer deres katte.
Man kan vel sige at hunde er for mennesker der gerne vil være aktive med deres kæledyr og gerne vil gå til træning med dem Hundeejere synes det er rart at hunden er så loyal og altid er glad for at se dem hvor kattemennesker elsker kattens selvstændighed, humør og lidt doven tilgang til livet.